‘La Belle Époque’: Fremragende fransk feel good film!

‘La Belle Époque’ er en fremragende og hylende morsom fransk feel good film. Filmen handler kort om den midaldrende og livstrætte Victor, hvis ægteskab med Marianne er på vej i opløsning. 
Victors liv tager dog en uventet drejning, da han møder iværksætteren og filmproduceren Antoine, som tilbyder Victor via et rollespil at gå tilbage til en periode i hans liv, som han gerne vil opleve igen.
Café La Belle Époqué

If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)

‘La Belle Époque’ er en fremragende og hylende morsom fransk feel good film. Filmen handler kort om den midaldrende og livstrætte Victor, hvis ægteskab med Marianne er på vej i opløsning. Hun er psykolog og har nu en heftig affære med en klient, som også er Victors gode ven. Marianne gider nemlig ikke Victor længere. Alt er galt ved ham, og han irriterer hende grænseløst. Victor flytter derfor ud af deres lejlighed og låner en af vennen, som Marianne har en affære med.

Victors liv tager dog en uventet drejning, da han møder iværksætteren og filmproduceren Antoine, som tilbyder Victor via et rollespil at gå tilbage til en periode i hans liv, som han gerne vil opleve igen.  Victor beslutter sig for at genoplive den mest mindeværdige uge i sit liv, 40 år tidligere, da han mødte sit livs kærlighed på en bistro i Lyon.

Hele setuppet i denne film er ikke mindre end genialt. Jeg gjorde ikke andet end at grine og klukke hele vejen igennem denne på alle måder herlige film. Stærkt anbefalelsesværdig. Kan ses på Filmstriben.

PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.