Vintersøvn: Et tyrkisk mesterværk!

If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com

Vintersøvn handler om den aldrende skuespiller Aydin, som driver et mindre hotel i Kappadokien langt inde på den Anatolske højslette i Tyrkiet. Han er gift med en væsentligt yngre kvinde, og derudover bor Aydins søster sammen med ægteparret.

Aydin får tiden til at gå med at skrive artikler til den lokale avis og lever ellers af den formue, som hans afdøde far efterlod ham. Heriblandt udlejning af nogle ejendomme. Han tilhører således den velbjærgede del af befolkningen i et ellers fattigt område. Men ingenting er, som man tror i denne fascinerende film.

Jeg vil stærkt anbefale denne tyrkiske film Vintersøvn, som jeg synes er et mesterværk. Filmen er på godt 3 timer, men lad det endelig ikke afskrække dig. Selv om det er en stille og rolig film, så går tiden uden du lægger mærke til det. Du bliver fuldstændig opslugt.

Filmen handler om den aldrende skuespiller Aydin, som driver et mindre hotel i Kappadokien langt inde på den Anatolske højslette i Tyrkiet. Han er gift med en væsentligt yngre kvinde, og derudover bor Aydins søster sammen med ægteparret.

Aydin får tiden til at gå med at skrive artikler til den lokale avis og lever ellers af den formue, som hans afdøde far efterlod ham. Heriblandt udlejning af nogle ejendomme. Han tilhører således den velbjærgede del af befolkningen i et ellers fattigt område.

Handlingen er meget svær at referere, men den handler blandt andet om et ægteskab, der er blevet lige så stivfrossent som landskabet uden for, det problematiske forhold mellem Aydin og hans søster, modsætningen mellem en velhavende udlejer og fattige lejere og en aldrende mand i krise..

Filmen er så fantastisk, fordi intet er, som du tror – sympati og perspektiv skifter hele tiden. Og du sidder tilbage med mange ubesvarede spørgsmål, så mit råd er, at du ser filmen sammen med andre, da det er ganske vist, at den vil give anledning til mange fortolkninger. Du kan låne filmen på Filmstriben. Se den.

Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.