
Åsne Seierstad har med Ufred – Russere i krig skrevet en særdeles nærværende og relevant bog om Rusland under krigen i Ukraine. Du læser nærmest bogen som en roman og med udgangspunkt i en afhopper fra Wagner-gruppen følger forfatteren sporene ind i et samfund præget af krig, propaganda, frygt og loyalitet over for regimet. Bogen bygger på hendes rejser gennem Rusland og møder med både krigstilhængere, regimemodstandere og almindelige borgere, der forsøger at få hverdagen til at fungere.
I stedet for at analysere Rusland gennem Kremls magtspil lader hun os møde de mennesker, der lever med konsekvenserne af Putins politik. Resultatet er et nuanceret portræt af et land, som ofte fremstilles i sort-hvide kategorier.
Ufred- Russere i Krig er en bog, du skal læse, hvis du har interesse for Rusland, krigen i Ukraine og de mennesker, der lever midt i konflikternes skygge. Absolut anbefalelsesværdig!