Paper Lives: Stærkt tyrkisk melodrama!

Paper Lives er et tyrkisk melodrama, som handler om Mehmet, som driver en klunserforretning, hvor han og hans folk indsamler pap fra containere og skraldespande. En dag finder Mehmet en lille dreng i en af de vogne, de bruger til at indsamle pap. 

Drengen er flygtet fra sin onde stedfar, som prøver at slå drengen ihjel, og Mehmet lover at hjælpe drengen. En varm men barsk film.

(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)

Paper Lives er en stærk tyrkisk film, hvor vi følger Mehmet, som er klunser. Han har et lagerrum i et af de fattige områder i Istanbul, hvor han opbevarer alt det pap, som han selv og hans hjælpere har fundet i gaderne i den tyrkiske millionby, og som Mehmet så sælger videre. Men Mehmet er syg, og han har akut brug for en nyretransplantation, som han er på venteliste til.

I starten af filmen ser vi Mehmet om natten med sin vogn, hvor han arbejder med at indsamle pap fra containere og skraldespande. Dette arbejde er dog for hårdt ham, og han kollapser og bliver hjulpet til hospitalet af sin medarbejder og gode ven. Da han kommer ind på skadestuen og bliver klædt af, ser vi, at hans ryg er fyldt med ar, som stammer fra hans hårde opvækst.

Han bliver sendt hjem igen fra hospitalet, og dagen efter følger vi ham, hvor han er i fuld vigør og i godt humør. Han kender tilsyneladende alle i kvarteret og er vellidt. Da han ankommer til sit lagerrum og skal til at føre regnskab, hører han pludseligt lyde i en af vognene, der er kommet ind fyldt med pap. Det viser sig, at en lille dreng har gemt sig i vognen, fordi han er bange for, at hans stedfar skal slå ham ihjel, og for at undgå denne grusomme skæbne har drengens mor hjulpet ham til at flygte.

Mehmet tager den lille dreng til sig, da han tilsyneladende kan se sig selv i ham, og den skæbne han selv har været ude for. Han lover at hjælpe den lille dreng til at finde hans mor igen og redde ham fra hans onde stedfar, men tingene går ikke altid som planlagt.

Paper Lives er en god, tankevækkende, hjertevarm men barsk film. Den skildrer nogle menneskeskæbner, som vi ikke møder ret ofte på vore breddegrader, men som vi får stor sympati med gennem filmen. Det der gør filmen speciel er, at den foregår i et miljø, som vil være fremmed for de fleste. Og at de mennesker, der optræder i filmen, trods de hårde livsbetingelser er bundet sammen i et broderligt fællesskab, hvor de ofrer sig og passer på hinanden.

PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.