Riga: En arkitektonisk skatkiste!

Riga er hovedstaden i Letland. Der bor ca. 700.000 i byen, som på mange måder er en moderne storby. Riga er en arkitektonisk skatkiste med mange flotte bygninger og bydele, museer, kirker og imponerende bygninger.
Dette er Rigas imponerende russisk-ortodokse katedral. Den blev opført i årene 1876-1884 i en typisk byzantinsk stil med fem forgyldte kupler.

(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)

Riga er hovedstaden i Letland, og der bor ca. 700.000 i byen, som dermed er langt den største by i landet. Riga er på mange måder en moderne storby, som dog visse steder stadig er præget af den sovjetiske æra. Og byen har stadig rigtig mange russiske indbyggere.

Der er mange – som i ordet mange – spændende steder at se og besøge i Riga. Der er den gamle bydel, hvor flere smukke kirker ligger, samtidigt med at du kan nyde oaser af åbne pladser og smalle hyggelige gader, hvor den ene spændende butik erstatter den anden – heldigvis afløst af hyggelige restauranter og caféer. Riga er også kendetegnet ved de mange farverige træhuse, som ligger på den anden side af floden Daugava, som gennemstrømmer byen.

Riga er på mange måder en arkitektonisk skatkiste med utallige spændende bygninger; det være sig kirker, museer, og hele bydele. Byen er en blanding af nyt og gammelt, hvor de forskellige besættelsesperioder også kommer til udtryk. Jeg kan kun anbefale, at du køber en rejseguide over Letland og Riga, så du får mest muligt ud af besøget i den spændende by. Der er virkelig mange spændende og interessante steder at besøge i byen.

Vi gav under 3.000 for to personer for denne tur til dejlige Riga. Beløbet var inkl. flybilletter fra København og 4 nætter på et dejligt hotel med morgenmad.

En af de mange hyggelige gader i den gamle bydel i Riga.
Sorthovedernes hus fra 1344. Sorthovederne var et tysk købmandslav af ugifte købmænd. Rigtig flot også indenfor.
Frihedsmonumentet i Riga. Et vigtigt symbol på Letternes frihed.
Det store inden- og udendørs marked. Planlægningen af dets opførelse påbegyndtes i 1922 og bygningerne opførtes fra 1924 til 1930. Hovedbygningerne på markedet er fem pavillioner konstrueret ved genbrug af gamle tyske Zeppeliner-hangarer. Markedet er 72.300 kvadratmeter stort og har mere end 3.000 handelsstande.
Middelalderrestaurant med tjenere udklædt som munke. Meget autentisk atmosfære (tror jeg nok).
Den nationale opera.
Post-æra sovjettiden er stadig at finde i Riga. Især når man kommer lidt uden for centrum.

PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.