(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)
John Steinbeck var dybt skuffet, da hans ven Adlai Stevenson for tredje gang led nederlag, da han stillede op som demokraternes præsidentkandidat i 1960. Sejren gik som bekendt til John F. Kennedy. Ud af denne skuffelse besluttede John Steinbeck sig for at foretage en 16.000 km rejse rundt i et USA, som han følte, at han ikke længere kendte. Med på denne tur var hans franske puddel (Charles) Charley. Han begyndte sin rejse med at besøge stater på østkysten, derpå de nordligste stater, ned ad vestkysten for til slut at ende rejsen i sydstaterne.
Steinbeck skrev selv, at han var drevet af et ønske om at genopdage sit hjemland, eftersom han tjente til livets ophold ved at skrive om det. Han følte sig ude af berøring med det moderne USA efter i tyve år at have boet i New York og rejst rundt i Europa. Han havde en lejlighed i Paris i flere år, og han ønskede nu at finde ud af, hvordan den moderne amerikaner var.
Han byggede en form for prototype af en autocamper, hvor han på ladet af sin pickup truck lavede et lille hus fra dele af sin båd. I dette diminutive hus havde han dog både seng og køkken. Han kaldte sin autocamper for Rosinante, opkaldt efter Don Quixotes hest. Og den 23. september 1960 forlod Steinbeck sin sommerbolig i Sag Harbour i New York og begyndte sin lange rejse med Charley. Han var på dette tidspunkt 58 år, og helbredet var ikke, hvad det havde været.
Selv om bogen nu er over 60 år gammel er den forbavsende nutidig og relevant. Steinbeck taler på rejsen med et utal af almindelige amerikanere, hvoraf ingen dog genkender den berømte forfatter. Gennem disse samtaler kommer han ind på de massive ændringer, der præger det store land. Han berører bevaringen af naturen, alkohol, racisme, fattigdom og rigdom, skydevåben, skatter, kommunisme, forskellen på syd og nord og meget meget mere. Ja, faktisk stort set de samme temaer som stadig fylder i amerikansk politik og er med til at dele befolkningen.
Bogen er således en på samme tid underholdende og kritisk beskrivelse af de steder, som Steinbeck besøger. Samtidig øger de mange samtaler, han fører med sin puddel Charley også betydeligt til underholdningsværdien i denne stærkt anbefalelsesværdige rejseskildring. At det så senere er kommet frem, at rejsen måske ikke er så autentisk, som den giver sig ud for, ændrer ikke ved det indtryk, man sidder tilbage med som læser. På rejse med Charley blev Steinbecks sidste bog, inden han fik Nobelprisen i litteratur i 1962. Bogen solgte i øvrigt over 1.5 millioner eksemplarer, og skaffede Steinbeck en ny generation af læsere både i USA og i Europa. John Steinbeck døde i 1968.
PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.
