
(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)
The Georgia Thunderbolts er et forholdsvist nyt band, som stolt bærer sydstatsrockfaklen videre efter store bands som Lynyrd Skynyrd og Allman Brothers Band. The Georgia Thunderbolts blev dannet i 2015, og bandet består af TJ Lyle (forsanger), Riley Couzzourt (guitar), Logan Tolbert (guitar, Zach Everett (bass og keyboards) og Briston Perry (trommer). De har indtil videre kun indspillet en ep opkaldt efter bandet selv og et album Can We Get A Witness, som udkom i 2021. Lad os håbe, der snart udkommer nyt.
Bandet er en del af den nye generation af grupper, som spiller klassisk sydstatsrock med rødderne solidt plantet i soul og blues. Georgia Thunderbolts spiller en rockmusik, som er tidløs, og som giver forhåbninger om, at den klassiske rock også overlever i det 21 århundrede som Rolling Stone Magazine skrev. Selv om genren desværre er hårdt presset.
The Georgia Thunderbolts spiller den der melodiøse, guitarorienterede og blues/rock funderede musik, som jeg holder utroligt meget af. Kan bandet fortsætte denne udvikling, så går de en stor fremtid i møde blandt rockelskere. Bandet har selv udtalt, at skal de karakterisere dem selv med tre ord er det Rock and Roll. Jamen, er det ikke hvad et hele handler om.
Jeg har lagt et par videoer ind som smagsprøver på The Georgia Thunderbolts. Håber du kan lide dem.
PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.