
(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)
Drengen Gaza vokser op alene med sin far, uden sin mor og kærlighed i en landsby i Tyrkiet. Faderen er menneskesmugler, en hård mand og uden empati for sine medmennesker eller sin søn, som får tæsk og brændemærker, når han ikke gør som ønsket. Gaza bliver fra barnsben uddannet til at blive menneskesmugler med de psykiske omkostninger, det indebærer for en lille dreng.
I landsbyen i Tyrkiet modtager de flygtninge fra landene omkring, hvor der er krig og uro bl.a. Afghanistan. Gaza og faren sørger for, at de bliver sejlet til Europa, efter de har været opbevaret i et stykke tid.
Gaza er en meget intelligent dreng, og skolen ønsker, at han skal rejse til Istanbul for at gå på en god skole. Dette ønsker faderen imidlertid ikke, da Gaza skal uddannes i menneskesmugling. Denne beslutning får Gaza til at studere og afprøve flygtningenes mentale og fysiske grænser, og Gaza tager følgeligt alvorligt skade af sin opvækst. Han mister al empati for sine medmennesker.
Hans far dør under en menneskesmugling operation, hvor Gaza også er med. Han bliver levende begravet under døde flygtningekroppe men overlever med nød og næppe efter at have været begravet i flere dage. Efter faderens død skal Gaza til at finde ud af, hvad han skal stille op med sit liv. Hans psykiske problemer vokser sig dog større og større og efter nogen tid ender han i et vanvid uden hold i virkeligheden.
Mere og Mere er en bog om menneskesmuglingens konsekvenser og vanvid. Bogen vandt den franske pris Le Prix Medicis Estranger, som er Frankrigs årlige pris for bedste udenlandske roman. Anbefaling er hermed givet videre.
PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.