(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)
I vil dog kunne se et skilt indenfor som viser ned til kælderen, hvor artisterne optrådte.
(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)
Min kone og jeg var en tur i London i september 2023 og vi havde besluttet at foretage en vandring til nogle af de steder, hvor britisk rockmusik begyndte. Nogle af stederne kendte jeg til i forvejen, andre var nye. Vi ville foretage vandringen i historisk kronologi, så vidt muligt.
Det første stop, vi foretog på vores tur, var til den for længst hedengangne 2i’s kaffebar. Jeg kendte ikke til 2i’s, men jeg havde lige lyttet til en podcast lavet af de to fyre bag Rockonteurs Gary Kemp og Guy Pratt, hvor de interviewer Hank Marvin fra the Shadows. I den podcast fortæller Hank Marvin om, hvordan hans spæde karriere begyndte på the 2i’s. Historien bag 2i’s er temmelig interessant, så med god hjælp fra Wikipedia, får I den her:
Historien bag the 2i’s. Navnet 2i’s stammer fra de oprindelige ejere af kaffebaren brødrene Freddie og Bakhtyar Irani, som drev kaffebaren til 1955. De solgte 2i’s til de to australske professionelle brydere Paul Lincoln, som var kendt under navnet Dr Death og Ray Hunter kendt som Rebel Ray Hunter. De to brydere åbnede kaffebaren i 1956.
Kælderen i 2i’s blev snart brugt til live musik, hvor de optrædende stod på den 50 cm høje scene, som bestod af mælkekasser med brædder på. Kælderen var ikke større end et soveværelse, og belysningen bestod af et par dunkle lamper i loftet. Der var kun en mikrofon og nogle højtalere på væggene. Lincoln og Hunter startede det hele med at engagere skifflegrupper. Skiffle var i 1956 et helt nyt fænomen i England, og stedet blev snart et samlingspunkt for den tids hipstere. En af de populære og senere berømte skifflegrupper var the Vipers. Hank Marvin, Jet Harris og Tony Meehan blev på et tidspunkt medlem af the Vipers. De 3 herrer blev jo efterfølgende medlemmer af the Shadows. I bør høre Rockonteurs podcast (Spotify, Apple) med Hank Marvin( Season 1 Episode 23), hvor Hank Marvin fortæller meget levende om hans tid som musiker på the 2i’s. Virkelig interessant.
The 2I’s havde plads til ca. 20 stående personer, så der var trængt, når senere berømte artister optrådte i kaffebaren. Disse artister var for at nævne nogle få: Tommy Steele, Cliff Richard, Adam Faith, Joe Brown, Albert Lee, Paul Gadd (Gary Glitter) Richie Blackmore, the Most Brothers m/ Mickie Most (senere berømt komponist og producer), Kris Kristoffersen og Georgie Fame.
Mickie Most arbejdede også på the 2i*s som tjener. Led Zeppelins manager Peter Grant havde jobbet som udsmider på the 2i’s, før hans karriere som manager startede i musikbranchen. The 2i’s lukkede i 1970, og den er i dag en Fish and Chips Restaurant.
The 2i’s eftermæle er ret så betydningsfuld. Kaffebaren var ud over at være et fødested for mange senere store artister, også inspiration til etableringen af the Casbah Coffee Club i Liverpool, som Mona Best – mor til Pete Best – åbnede, og hvor de tidlige Beatles spillede.
Bruno Koschmider ejer af Kaiserkeller i Hamburg besøgte 2i*s for at engagere engelske grupper til at spille i sin club fx Derry and the Seniors, hvis manager var Alan Wiliams. Bemeldte herre blev the Beatles første manager, og han sendte jo de tidlige og unge Beatles til Hamburg for at optræde bl.a. i Keiserkeller.
Den 18. september 2006 blev en grøn mindeplade afsløret på muren ovenover, hvor the 2i’s lå og for at fejre 50 år for britisk rock and roll.
Geografisk zigzaggede vi en del, men vi gik fra the 2i’s og så videre til Denmark Street. Og hvorfor nu det? Jo, som mange af jer allerede ved, så var denne lille gade verdens centrum, hvis en musiker skulle købe instrumenter, eller hvis en håbefuld artist eller gruppe skulle indspille en plade. Denmark Street har siden 40’ rene som nævnt været centrum for musikbranchen. Trods den store berømthed er gaden vel ikke meget længere end en fodboldbane. På begge sider ligger der stadig musikbutikker, som i 60’erne. Vi så Regent Sounds Studios, hvor et meget stort antal succesrige britiske bands i 60’erne og 70’erne begyndte deres pladekarriere. Rolling Stones indspillede deres første album her, the Kinks indspillede demoer, the Who indspillede dele af albummet A Quick One, David Bowie indspillede demoer, Black Sabbath indspillede deres første to albums og mange mange flere. Tak Wikipedia.
Vi slentrede så videre til endnu et verdensberømt studio nemlig Trident Studios i St. Annes Court i Soho. Trident Studios eksisterede fra 1968 til 1981. Det første hit, der blev indspillet, var My Name is Jack med Manfred Mann i 1968. Dette var begyndelsen på Trident Studios storhedstid. Senere det år indspillede The Beatles Hey Jude og dele af deres Hvide Album i studioerne. Andre store albums og sange der blev indspillet i Trident Studios, var Elton John’s Your Song, David Bowies The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars. Lou Reed’s Transformer og Queen’s albums Queen, Queen II og Sheer Heart Attack. Tak Wikipedia.
Men når grupperne ikke indspillede plader, hvor optrådte de mange grupper, der sprang op i 60’erne så live? Et af de mest berømte steder var den legendariske the Marquee Club. Denne klub lå fra 1964 til 1988 på adressen Wardour Street nr. 90 i Soho. Stort set alle store musiknavne inden for rockmusikken med respekt for sig selv har spillet i the Marquee Club.
I 1960’erne optrådte blandt andre the Yardbirds, Led Zeppelin, the Who, King Crimson, Yes, Jethro Tull, the Jimi Hendrix Experience og Pink Floyd i the Marquee Club. The Rolling Stones spillede i the Marquee Club første gang I 1962 og vendte senere tilbage efter en 9 års pause i 1971 for at lave en tv-optagelse. Queen optrådte 3 gange på the Marquee Club i begyndelsen af deres karriere. Første gang i 1971. Tak Wikipedia.
I 1988 var det slut for the Marquee Club, da den blev solgt til andre formål.
En sådan historisk rock vandring er ikke fuldendt uden the Beatles. Savile Row i London er først og fremmest berømt for de mange og dyre skræddere, som overklassen i årtier har brugt til at få skræddersyet deres tøj. Men i Savile Row no 3 havde the Beatles deres hovedkvarter for deres virksomhed Apple.
Den 30. januar 1969 gav the Beatles en improviseret koncert på toppen af Savile Row nr. 3. Gruppen optrådte i 42 minutter. Deres optræden blev dog afbrudt af politiet, som beordrede gruppen til at skrue ned for lydstyrken. De spillede 5 af deres nye sange, mens mange mennesker brugte deres frokostpause på at overvære the Beatles spille. Koncerten sluttede med Get Back, og med John Lennon som vittigt udtrykte en tak på vegne af gruppen, og han håbede, at de havde bestået deres audition. Tak Wikipedia.
Efter denne historiske britiske rock vandring, sluttede vi af med frokost på pubben The Ship, som vel kan kaldes en Rock and Roll Pub. Den blev berømt og berygtet på, at Keith Moon trommeslager i the Who blev forbudt adgang, da han sprang en røgbombe derinde. The Ship ligger på adressen: 116 Wardour Street, Soho, London, så tilbage igen.
Andre store rock personligheder der frekventerede the Ship var John Lennon, Syd Barret og Jimi Hendrix, som efter sigende faldt ned ad trapperne i pubben ikke helt ædru. Min kone og jeg spiste frokost på the Ship. Men pubben har set sine bedste dage, og der er stort set intet derinde, som fortæller om dens stolte fortid som rock and roll pub. Noget skuffende.
På tilbagevejen kom vi til Carnaby Street, hvor min kone tilfældigvis opdagede en mindeplade for the Small Faces. Dette overraskende fund, glædede mig meget. Jeg var i 60’erne megafan af gruppen og den dag i dag synes jeg stadig de er fantastiske.
Lidt historie om denne gruppe. Small Faces blev dannet i 1965 i London. Gruppen bestod oprindeligt af Steve Marriott, Ronnie Lane, Kenney Jones og Jimmy Winston. Ian Mclagan erstattede Jimmy Winston som gruppens keyboardspiller i 1966. Gruppen blev en af de mest indflydelsesrige ”MOD”* grupper i 1960’erne, hvor de havde hits som Itchycoo Park, Lazy Sunday, All or Nothing og Tin Soldier såvel som deres konceptalbum Ogdens’ Nut Gone Flake. Gruppen gik i opløsning i 1969, hvor Steve Mariott forlod gruppen for at danne Humble Pie. Resten af gruppen gik sammen med Rod Stewart og Ron Wood og dannede The Faces.
*MOD er en forkortelse af ordet Modernist, fordi tilhængerne oprindeligt lyttede til Moderne Jazz. Mod var en subkultur, der begyndte i 1950’erne i London. I 1960’erne var Mod-bevægelsen fokuseret på musik, som omfattede soul, r’n’b, ska og jazz samt mode (ofte skræddersyede .Mods kørte ofte på scootere mest Lambretta og Vespa. I 1960’erne lyttede Mods til rockgrupper som Small Faces og the Who.
Sidste stop på vores Rock’n’Roll tur gik til Rolling Stones butikken i Carnaby Street, som gruppen åbnede i 2020. Butikken er i to etager med masser af merchandise naturligvis, men også kunst. Store reklamer for gruppens nye og storartede album Hackney Diamonds.
Men der var så sandelig også kunst i Rolling Stones butikken i Carnaby Street. Nedenfor et eksempel på et maleri, der var til salg i butikken for 1500£. Hvem siger, at Rock musik ikke kan være kunst?
Og så Rolling Stones med deres Angry fra albummet Hackney Diamonds. Fedt nummer.
Slutteligt vil jeg sige, at det var en stor oplevelse at gå i nogle af fodsporene af britisk rock. For en musiknørd som mig var det sjovt, lærerigt og uhyre interessant. Men min kone syntes også, at det var en mega god oplevelse.
PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.
