(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)
Dette er en total anderledes kærlighedshistorie. En historie om to uhelbredeligt syge unge mennesker, som mødes på hospitalet for alvorligt syge børn i Mazyr i Hviderusland. På dette hospital afleveres de opgivne menneskelige efterladenskaber efter katastrofen i Tjernobyl. Her er de vanskabte og terminalt syge børn usynlige for den omgivne verden, som helst vil glemme katastrofens følgevirkninger.
Ivan Isaenko er sytten år og har siden sin fødsel boet på dette specielle hospital. Han har ingen ben og kun tre fingre på sin ene hånd, som han har trænet sig i at kunne bevæge sig rundt med. Men denne charmerende vanskabning har en hjerne, der er skarp som et barberblad, og han kan lynende hurtigt se igennem andre mennesker og deres bevæggrunde. Han forsøger at få bare en vis mening i sit trøstesløse liv ved dels at læse sine medpatienter og hospitalets personale og dels at læse så mange bøger som muligt. Dette er dog ikke nemt, da der er et begrænset udvalg af patienter og personale, men med litteraturen går det lidt bedre. En sygeplejerske der har kastet sin kærlighed på Ivan, hjælper ham på bedste vis med ny og interessant litteratur.
Ivans verden bliver dog vendt på den anden ende, da den smukke 16-årige Polina bliver indlagt med terminal leukæmi. Polina ser lige gennem Ivan, og læser ham lige så vel, som han gør ved andre. Hun er grænseløst irriterende, og så er hun kleptoman. Hun stjæler alt, hvad hun synes ser interessant ud inkl. Ivans dagbog. Den dagbog som vi læser.
Men for første gang i sit korte liv får Ivan følelser for et andet menneske, selv om hun mobber og irriterer ham og ser lige igennem ham. Til trods for Polinas irriterende væsen, så bliver Ivan alvorligt forelsket, og det samme gør Polina i Ivan. Ivan ønsker sig for første gang i sit unge og invaliderede liv at et andet menneske ikke skal dø fra ham. Men tiden er knap.
Du kan glæde dig til en rørende, ironisk, vis og livsbekræftende roman med masser af sort humor. Bogen giver associationer til en ny og moderne Gøgerede, som bare handler om Tjernobylbørn i stedet.
PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.
