Danielle Nicole: Nutidig og svingende bluesmusik!

Danielle Nicole er en anerkendt bluessanger og bassist, som stammer fra Kansas City. Danielle Nicole spiller en dejlig, soulagtig, til tider tilbagelænet og til andre tider heftig, men nutidig og melodiøs bluesmusik. Jeg kommer nogle gange til at tænke på henholdsvis Bonnie Raitt og Susanne Tedeschi, når jeg lytter til hende.
Danielle Nicole i gang med bassen

(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)

Danielle Nicole er en anerkendt bluessanger og bassist, som stammer fra Kansas City. Hun var oprindeligt medlem af bluesbandet Trampled Under Foot sammen med sine to brødre, men valgte efter nogle år at stå på egne ben. Danielle Nicole udgav sit første soloalbum Wolf Den i 2015, som nåede en flot 2. plads på Billboards Blues Album liste. Dette album blev bl.a. produceret af Anders Osborne, som jeg har lavet et indlæg om andet steds.

Hendes andet studioalbum Cry No more fra 2018 gjorde det endnu bedre og fik en 1. plads på Billboards Blues Album liste. Derudover blev albummet også nomineret til en Grammy award i genren Contemporary Blues.

Danielle Nicole spiller en dejlig, soulagtig, til tider tilbagelænet og til andre tider heftig, men nutidig og melodiøs bluesmusik. Jeg kommer nogle gange til at tænke på henholdsvis Bonnie Raitt og Susanne Tedeschi, når jeg lytter til hende. Men lyt til Danielle Nicole og døm selv.

Danielle Nicole med Kenny Wayne Shepherd på guitar.
Danielle Nicole med Save Me fra albummet Wolf Den.
Danielle Nicole med Cry No More.

PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.