Band of Heathens: Americana, når det er bedst!

The Band of Heathens er fra Austin Texas og har eksisteret siden 2007 med med en del udskiftninger undervejs. Dog er de to hovedsangskrivere, guitarister og vokalister stadig med nemlig Ed Jurdi og Gordy Quist. Gruppen har udgivet en række fine albums, og de har gennem årene været nomineret til flere priser inden for Americana bl.a. som best duo/group of the year i 2010.
The Band of Heathens. Særdeles anbefalelsesværdig gruppe.

(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)

Jeg har var så heldig at overvære en koncert med The Band of Heathens i Århus i 2017. Hvis jeg skal være optimistisk, så var vi 100 tilskuere, men vi overværede til gengæld en mægtig god koncert. Gruppen tog handsken op trods det fåtallige publikum og leverede en både intens og medrivende koncert. Undervejs gav de os smagsprøver på deres iørefaldende melodier, deres stærke harmonier og de mange stilarter, som gruppens musikalske univers består af.

The Band of Heathens er fra Austin Texas og har eksisteret siden 2007 med med en del udskiftninger undervejs. Dog er de to hovedsangskrivere, guitarister og vokalister stadig med nemlig Ed Jurdi og Gordy Quist. Gruppen har udgivet en række fine albums, og de har gennem årene været nomineret til flere priser inden for Americana bl.a. som best duo/group of the year i 2010.

Jeg lytter meget til gruppen, da de spiller en relaterbar og vedkommende musik, og så synger de nogle meget flotte harmonier til deres melodiøse sange. Deres musik svinger som bare, og du kan ofte gribe dig selv i at sidde og gynge i takt til musikken. Det er vel gode tegn, skulle jeg mene.

Derfor, hvis du ikke allerede kender The Band of Heathens, så er mit råd til dig, at du skal skynde dig at tjekke dem ud. De tre videoer på gruppens musikalske kunnen viser forhåbentligt deres bredde.

Gruppen i det “Swampede” hjørne. Hurricane Katrina.
Gruppen i det svingende hjørne
tBoH i det rockende hjørne

PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.