King King: God gedigen Bluesrock!

(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)

(If you prefer this post in English please visit www.senior-world.com)

Den skotske bluesrock gruppe King King blev dannet i 2008 af Alan Nimmo, som stadig leder gruppen. Gruppen bliver udråbt til et bluesband, men i mine ører er gruppen nok så meget mere. De spiller både klassisk rock og rendyrket blues, men også hvad der nærmer sig popmusik. Så det er et alsidigt band. 

Ret skal dog være ret. Gruppen har vundet flere priser inden for bluesmusikken. Men var hedengangne Free et blues band? Tja, det er vel så meget sagt. Den gruppe var også meget mere, og det er King King også. Jeg nævner Free, fordi jeg synes, at jeg hører reminiscenser fra den gruppe her og der, når jeg lytter til King King. 

King King har turneret heftigt, siden de blev dannet; først og fremmest hjemme i UK, men også i Europa samt flere oversøiske lande. Hvis jeg skal karakterisere bandet, så vil betegnelsen a working man’s band dukke op. Der er meget fish and chips, pints og pubs over bandets musik. 

En ting er dog sikker, og det er, at gruppens musik er gedigen, svinger og er let tilgængelig. Så lyt til de eksempler jeg har lagt ind nedenfor og tjek ellers gruppen ud. Jeg vil anbefale deres live album fra 2016, så får du et fint indtryk af gruppens formåen. 

PS Hvis du kan lide mine posts (eller måske ikke), så skriv gerne til mig med dine kommentarer.